Du er her:
Gildet paa Solhoug
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
side: [1]
Gildet paa Solhoug.
Skuespil i 3 Akter

Faksimile
side: 2
2.
Faksimile
side: 3
3.
Gildet paa Solhoug.
Faksimile
side: 4
4.
Personerne:
Bengt Gautesøn, Herre til Solhaug .
Margit, hans Hustru.
Signe, hendes Søster
Gudmund Alfsøn, deres Frænde.
Knut Gjæsling, Kongens Foged.
Erik {af}fra Hægge, hans Ven.
Et Sendebud .
Første Huuskarl.
Anden Huuskarl. [HIS: Rollen «En gammel Mand» mangler i NBO TS ark A2 505a]
En Pige.
Gjæster, Herrer og Fruer.
Mænd i Gudmunds Følge
Svende hos Knut Gjæsling
Karle og Terner paa Solhaug .
(Handlingen foregaaer paa Solhaug i Slutningen af det
14de Aarhundrede.)
Faksimile
side: 5
5.
Første Akt.
(En stadselig Stue med Dør i Baggrunden og paa begge
Sider. Tilhøire et Bord med en Mængde forskjellige
Fruentimmersmykker i Tidens Smag. Tilvenstre et større
Bord med Sølvkruse, Bægre, o. s. v. Døren til Baggrun-
den fører ud til en aaben Svalegang, hvorigjennem sees
et vildt Fjordparti.)
1ste Scene.
Bengt, Margit, Knut og Erik (sidde
om Bordet tilvenstre. I Baggrunden Knuts Mænd.
Naar Tæppet gaaer op høres Kirkeklokker, der ringe
til Høimesse fra en nærliggende Kirke.)
Erik

(idet han reiser sig fra Bordet.)
Og nu, kort og godt, hvad Svar har I at gi-
ve mig paa mit Ærinde som Knut Gjæslings
Faksimile
side: 6

6.

Beilermand?
Bengt

(med et uroligt Blik til Margit.)
Ja, jeg – jeg tænker nu – (da Margit tier)
Ja, Margit! lad os først høre hvad Du mener.
Margit

(reiser sig.)
Herr Knut Gjæsling! Det var mig længe vitter-
ligt, hvad Erik fra Hægge nys fremsatte om Eder.
Jeg veed fuldtvel at I stammer fra en berømmelig
Slægt; I er rig paa Gods og Guld, og vor kon-
gelige Herre er Eder synderlig bevaagen.
Bengt
(til Knut.)
Synderlig bevaagen, – det siger jeg ogsaa.
Margit
Og visseligen kunde ikke min Søster kaare sig
Faksimile
side: 7

7.

nogen bedre Huusbond –
Bengt
Ingen bedre; det er lige det Samme, som
jeg tænker.
Margit
Dersom I ellers kan formaa hende til at
fatte Godhed for Jer.
Bengt

(ængstelig og halv sagte til Margit.)
Men, – men, min kjære Hustru!
Knut

(idet han springer op fra Bordet.)
Jasaa, Fru Margit! I mener at Eders Søster –
Bengt

(søger at berolige ham.)
Nei vent, Knut Gjæsling! vent nu; I maa
Faksimile
side: 8

8.

forstaa os ret.
Margit
.
Saalidet kan mine Ord krænke Jer; min Sø-
ster kjender Eder jo kun af Rygtet, og Eders
Rygte klinger ilde for høviske Øren.
Eders Fædres Gaard er et utrygt Hjem
Mellem alle de vilde Gjæster; –
Baade Nat og Dag har I Gilde med dem;
Christ hjælpe den Ungmø I fæster!
Christ hjælpe den Ungmø I lokker med Guld,
Med Gods eller grønne Skove, –
Snart vil I see hende sorrigfuld
At længes under Muldet at sove!
Erik
Nu ja, Knut Gjæsling lever sandtnok noget
vildt og ustyrligt; men det ændrer sig nok naar
Faksimile
side: 9

9.

Signe bliver hans Hustru.
Knut
.
Og vel skal I mærke Jer dette, Fru Margit!
Det kan være en Uge siden at jeg var til
Drikkegilde paa Hægge, hos Erik som der
staaer; Øllet var stærkt, og da det led ud paa
Kvælden gjorde jeg det Løfte at Signe, Eders
fagre Søster, skulde vorde min Viv før Aaret
var omme. Aldrig skal I sige Knut Gjæs-
ling paa, at han har brudt noget Løfte; I
seer da vel at I maa kaare mig til Eders Sø-
sters Huusbond, enten med det Gode eller med
det Onde!
Margit
.
Før det skal skee , vil jeg ikke fordølge,
I maa skille Jer af med Jert ravende Følge,
Faksimile
side: 10
10.
I maa ikke længer med Skrig og med Larm
Jage rundt Bygden tilhest og i Karm;
I maa tæmme den Gru, som langveis staaer
Af Knut Gjæslings Komme til Bryllupsgaard.
Høvisk maa I tee Jer naar I rider til Gilde,
Øxen skal I hjemme bag Stuedøren stille;
I veed den sidder løs i Jer Haand, naar Mjød
Og Øl har gjort Jer Panden fortumlet og rød.
Ærbare Kvinder skal I lade med Fred,
Lad Hvermand beholde sit Eie;
I maa ikke frækt skikke Nogen den Besked,
At hvis han er klog saa ta’er han Ligskjorten
med
Naar han færdes paa Eders Veie!
Og arter I Jer saadan til Aaret gaaer ud,
Saa kunde I nok vinde Jer min Søster til Brud.
Faksimile
side: 11
11.
Knut

(med indædt Harme.)
I veed snildt at belægge Eders Ord, Fru Mar-
git! Forsandt I burde være Præst og ikke Eders
Huusbonds Frue.
Bengt
Aa, for den Sags Skyld, saa kunde nok jeg
ogsaa –
Knut
.
(vedbliver uden at agte paa ham.)
Men vel skal I mærke Jer at havde en vaa-
benkyndig Mand talt mig til paa saadan
Viis som I, saa –
Bengt
.
Nei, men hør nu, Herr Gjæsling, I maa for-
staa os!
Faksimile
side: 12
12.
Knut

(som før.)
Nu, kort og godt, saa skulde han fornummet
at Øxen sidder mig løs i Haanden, som I
fornylig sagde.
Bengt

(afsides.)
Der har vi det. ( sagte til Margit.) Margit!
Margit! dette her gaaer aldrig godt.
Margit

(til Knut.)
I bad om ærligt Svar, og det har jeg givet Jer.
Knut
.
Vel, vel, jeg vil heller ikke regne det saa
nøie med Jer, Fru Margit! I har mere Kløgt
og Betænksomhed end alle vi Andre tilhobe. –
Faksimile
side: 13

13.

Der er min Haand; kanhænde der er skjællig
Grund for alle de haarde Ord I sagde mig.
Margit
Det maa jeg lide; nu er I jo alt paa god Vei
til at bedre Jer. Og hør nu mit Ord: Vi holde
et Gilde her paa Solhoug idag.
Knut
.
Et Gilde?
Bengt
.
Ja, I skal vide, Herr Gjæsling! det er vor
Bryllupsfest. Idag for tre Aar siden blev
jeg Fru Margits Mand.
Margit

(afbryder ham noget utaalmodig .)
Som jeg sagde, vi holde Gilde idag. Naar I
nu kommer fra Kirken og har røgtet Eders øvri-
Faksimile
side: 14

14.

ge Ærinder, saa rider I hid igjen og tager Deel
i Laget; I kan da lære min Søster at kjende.
Knut
.
Vel, Fru Margit, jeg takker Jer; dog var det
ikke for at søge Kirken jeg red herned imorges.
Min Reise gjælder Gudmund Alfsøn, Eders Frænde.
Margit

(overrasket.)
Ham, min Frænde! Hvor vil I søge ham?
Knut
.
Hans Gaard ligger jo bag ved Næsset, paa den
anden Side af Fjorden.
Margit
Men han selv færdes langveis herfra.
Erik
.
Sig ikke det, han turde være nærmere end I
Faksimile
side: 15

15.

tænker.
Knut

(sagte)
Ti stille!
Margit
Nærmere? Hvad mener I?
Knut
.
Har I da ikke hørt at han er kommen tilbage
til Norge, ifølge med Kantsleren Audun af
Hægranæs , som var sendt til Frankrig for at
hente vor nye Dronning.
Margit
Det er ret nok; men Kongens Bryllup holdes i
disse Dage med stor Pragt i Bergen, og der er
Gudmund Alfsøn med.
Faksimile
side: 16
16.
Bengt
.
Ja, og der kunde vi ogsaa have været med, der-
som min Huustro havde villet.
Erik

(sagte til Knut.)
Fru Margit veed da ikke?
Knut

(sagte)
Det synes saa; men lad Dig ikke mærke med
Noget. ( høit ) Nu, Fru Margit, jeg faaer lige-
fuldt tage afsted paa Lykke og Fromme; ved
Kvældstid kommer jeg igjen.
Margit
Og I faaer da vise om I mægter at styre Jert
vilde Sind.
Faksimile
side: 17
17.
Bengt
Ja, mærk Jer det!
Margit
I rører ikke Eders Øxe, hører I, Knut Gjæs-
ling!
Bengt
.
Hverken Eders Øxe eller Eders Kniv, eller hvad
andet Værge I bringer med Jer.
Margit
.
Thi da kan I ingensinde haabe paa noget
Slægtskab med mig.
Bengt
.
Nei, det har vi fast bestemt os til.
Knut

(til Margit.)
Vær I kun rolig!
Faksimile
side: 18
18.
Bengt
.
Og naar vi har bestemt os til Noget saa staaer
det fast.
Knut
.
Det kan jeg lide, Herr Bengt Gautesøn! Jeg
har det paa samme Sæt, og jeg har nu engang
drukket paa Slægtskab mellem os; I faaer see til
om ikke jeg ogsaa holder fast ved mit Ord. Guds
Fred til ikvæld! ( Han gaaer med sine Mænd i
Baggrunden. Bengt følger dem til Døren. – Ring-
ningen er imidlertid ophørt.)
2den Scene.
Margit. Bengt.
Bengt
.
Det bares mig for som han truede os da han
gik.
Faksimile
side: 19
19.
Margit
Ja, saadan lod det.
Bengt
.
Knut Gjæsling er ikke god at komme ud for;
og naar jeg tænker mig om, saa gav vi ham
ogsaa altfor mange umilde Ord. Naa, lad os
ikke være urolige derover; idag maa vi være ly-
stige, og dertil mener jeg vi har god Grund begge
To.
Margit

(med skjult Bitterhed.)
Ja, tilvisse!
Bengt
.
Jeg var ikke ganske ung da jeg beilede til Dig,
det er sandt; men den rigeste Mand paa mange,
mange Mile, det veed jeg vist at jeg var. – Du
Faksimile
side: 20

20.

var en fager Ungmø, af ædel Slægt; men Medgif-
ten skulde ikke friste nogen Frier.
Margit

(for sig selv)
Og dog var jeg dengang saa rig.
Bengt
.
Hvad sagde Du, min Hustru?
Margit
O, Intet, Intet! Jeg vil pynte mig med Perler
og Ringe, det er jo min Glædesfest ikvæld.
Bengt
Retsaa, det maa jeg lide; lad mig see Du klæder
Dig i din bedste Stads, saa vore Gjæster kan sige:
lyksalig hun som fik Bengt Gautesøn til Huusbond.
Men nu maa jeg ud i Madburet, der er fuldt op
at tage vare paa idag. ( gaaer ud til Venstre.)
Faksimile
side: 21
21.
3die Scene.
Margit (alene.)
Margit
.
(synker mat om i en Stol til Høire og siger ef-
ter en Pause:)
Vel var det han gik; naar jeg seer ham herinde,
Det er mig som Blodet holdt op at rinde;
Det er som en kold, en knugende Magt
Havde sig rundt om mit Hjerte lagt!
( heftigt , med frembrydende Taarer.)
Han er min Huusbond, jeg er hans Viv!
Hvorlænge varer et Menneskes Liv?
Gud fri mig! Kanhænde, halvhundrede Aar –
Og jeg – i det tre og tyvende gaaer!
( roligere , efter et Øiebliks Taushed.)
Det er tungt at sukke bag gylden Muur,
Faksimile
side: 22
22.
Det er tungt at sidde saa længe i Buur.
( tager mekanisk fat paa Smykkerne, der ligge foran
hende paa Bordet, og begynder under det Følgende
at pynte sig.)
Med Perler og Ringe alt som bedst
Han bad at jeg smykke mig skulde;
Det var mig en gladere Høitidsfest
Om jeg stædtes til Ro under Mulde! –
Dog jeg vil ikke mere tænke derpaa,
Jeg kjender en Vise som kan Sorgen forslaa.
( synger :)
1.
Bjergkongen red sig syd under Ø,
(Saa klageligt rinde mine Dage)
Vilde han fæste den væne Mø.
(Ret aldrig Du kommer tilbage.)
Faksimile
side: 23
23.
2.
Bjergkongen red til Herr Haakens Gaard,
(Saa klageligt rinde mine Dage.)
Liden Kirsten stod ude, slog ud sit Haar.
(Ret aldrig Du kommer tilbage.)
3.
Bjergkongen fæsted’ den væne Viv,
(Saa klageligt rinde mine Dage)
Han spændte en Sølvgjord omkring hendes Liv.
(Ret aldrig Du kommer tilbage.)
4.
Bjergkongen fæsted’ den Lillievaand,
(Saa klageligt rinde mine Dage)
Med femten Guldringe til hver hendes Haand.
(Ret aldrig Du kommer tilbage.)
5.
Tre Sommere gik og der gik vel fem;
(Saa klageligt rinde mine Dage)
Kirsten sad i Bjerget i alle dem.
(Ret aldrig Du kommer tilbage.)
Faksimile
side: 24
24.
6.
Fem Sommere gik og der gik vel ni;
(Saa klageligt rinde mine Dage)
Liden Kirsten saae ikke Solen i Li.
(Ret aldrig Du kommer tilbage.)
7.
Dalen har Blomster og Fuglesang,
(Saa klageligt rinde mine Dage)
I Bjerget er der Guld og en Nat saa lang.
(Ret aldrig Du kommer tilbage.)

Den Vise sang Gudmund saamangen Kvæld,
Da han var hos min Fader hjemme;
Der er Noget deri – jeg veed ikke selv, –
Der er Noget som jeg aldrig kunde glemme.
Der er Noget som mægtigt fyldte min Hu,
Som jeg aldrig forstod, som jeg grubler paa endnu.
( forfærdet , idet hendes Øie falder paa Ringene og de
Faksimile
side: 25

25.

øvrige Smykker)
Røde Guldringe! Beltet om mit Liv!
Med Guld var det Bjergkongen fæsted’ sin Viv!
(Hun synker ned i Stolen; bedækker Ansigtet med
sine Hænder.)
Vee mig! Selv er jeg Bjergkongens Brud!
Og Ingen, Ingen kommer for at løse mig ud!
4de Scene.
Margit. – Signe (kommer hurtig ind fra Bag-
grunden.)
Signe
.
Margit! Margit! han kommer!
Margit

(springer op, idet hun søger at fatte sig.)
Kommer? Hvem kommer?
Faksimile
side: 26
26.
Signe
.
Gudmund, vor Frænde!
Margit
Gudmund Alfsøn her; – hvor kan Du tro –
Signe
O, jeg er vis derpaa.
Margit
Gudmund Alfsøn er jo med til Bryllupsgildet i
Kongsgaarden, det veed Du ligesaa godt som jeg.
Signe
.
Kan være; men jeg er dog sikker paa det var ham.
Margit
Du har da seet ham?
Signe
O, nei, nei! men nu skal Du høre!
Faksimile
side: 27
27.
Margit
Fortæl, fortæl!
Signe
.
Det var sig aarle da Klokkerne klang,
Mig lysted’ at ride til Kirke;
De vildene Fugle kviddred’ og sang
Alt mellem Siljer og Birke.
Der var en Gammen i Luft og i Li,
Kirketiden fast var omme;
Thi alt som jeg red ad den skyggefulde Sti
Mig vinked’ hver Rosenblomme.
Jeg trined’ saa tyst paa Kirkegulvet ind, –
Præsten stod høit i Choret,
Han sang og læste; med Andagt i Sind
Lytted’ Mænd og Kvinder til Ordet.
Da klang der en Røst over Fjorden blaa,
Faksimile
side: 28
28.
Mig tykkedes alle de Billeder smaa
Vendte sig om for at lytte derpaa.
Margit
.
Hvad mere, Signe! tal ud, tal ud!
Signe
.
Det var som et dybt, et ufatteligt Bud
Maned mig udenfor Kirkens Muur
Over Hei og Dal, gjennem Li og Ur.
Mellem hvide Birke jeg lyttende skred,
Jeg vandrede fast som i Drømme, –
Øde stod bag mig det hellige Sted;
Thi Præst og Kirkefolk vandrede med
Mens det koglende Kvad monne strømme.
Der var saa stille paa Kirkesti,
Mig tykkedes at Fuglene lytted’ i Li,
At Lærken daled og Gjøgen taug,
Faksimile
side: 29
29.
Og at det svared’ fra Fjeld og Haug.
Margit
Bliv ved!
Signe
.
Da korsed’ sig Mand og Kvinde;
(lægger Haanden paa Hjertet.)
Men sælsomme Tanker steg op herinde.
Fuldtvel jeg kjendte den deilige Sang,
Gudmund har sjunget den mangen Gang,
Gudmund har sjunget den mangen Kvæld,
Og Alt, hvad han har sjunget, det mindes jeg vel.
Margit
Og Du troer det skulde være –?
Signe
.
Jeg veed det forvist!
Tro mig, mit Ord skal Du sande.
Faksimile
side: 30
30.
Kommer ikke hver en liden Sangfugl tilsidst
Igjen fra de fremmede Lande?
Jeg veed ikke selv, men jeg er saa glad; –
Der falder mig ind – Margit! veed Du hvad?
Hans Harpe har hængt saalænge
Paa Væggen derinde, jeg vil tage den ned,
Jeg vil pudse den blank og stille den bered
Og stemme dens gyldne Strænge.
Margit

(tankefuldt.)
Gjør som Dig lyster. –
Signe
.
(seer bebreidende paa hende.)
Det er ikke Ret;
(venligt, idet hun omfavner hende)
Naar Gudmund kommer vil Du atter vorde let
Faksimile
side: 31
31.
Tilsinds, som da Signe var liden.
Margit

(halvt for sig selv.)
Ak, Mangt har forandret sig siden!
Signe
.
Margit! Du skal være fro og glad!
Har Du ikke Terner og Svende?
I dit Kammer hænger kostelige Klæder paa Rad;
O, Christ! hvilken Rigdom uden Ende!
Om Dagen kan Du ride Dig i Lunden sval,
At vejde den vilde Raa;
Om Natten kan Du sove i Fruersal
Paa Silkebolsterne blaa.
Margit

(uden at agte paa hende)
Og han skulde komme til Solhoug som Gjæst!
Faksimile
side: 32
32.
Signe
.
Hvad siger Du?
Margit

(fatter sig)
Intet! – gaa , smyk Dig som bedst!
Min Lykke, som Du saa lydt monne prise,
Kunde times Dig selv.
Signe
.
Hvad mener Du vel?
Margit
.
(betragter hende kjærligt og stryger hendes Haar tilside<...>)
Jeg mener, – nu ja, det vil sig jo vise –
Jeg mener, hvis en Beiler red sig hid ikvæld –?
Signe
.
En Beiler! Til hvem?
Faksimile
side: 33
33.
Margit
Til Dig!
Signe

(leende)
Til mig?
O, da er han kommen paa den urette Vei.
Margit
Hvad vilde Du svare, hvis høvisk han bad
Om din Tro?
Signe
.
Jeg vilde svare, jeg er for glad
Til at tænke paa Beilere eller { <...> }paa Sligt!
Margit
Men hvis han var mægtig, hvis hans Huus var rigt?
Signe
.
O, var han selv Konge, med Hallen fuld
Faksimile
side: 34
34.
Af dyre Klæder og røden Guld,
Det skulde saa lidet mig friste!
Nu bæres det mig for, jeg er rig nok med mig selv,
Med Sommer og Sol og den susende Elv,
Med Dig og de Fugle paa Kviste!
Kjære Søster min! her vil jeg bygge og bo,
Og at skjænke nogen Beiler min Haand og min Tro,
Dertil har jeg ikke Tid, dertil er jeg for fro!
( hun iler syngende ud til Venstre.)
5te Scene.
Margit. – Strax efter Bengt fra Baggrunden.
Margit

(efter en Pause)
Gudmund Alfsøn skulde komme her, her til
Solhoug ? Nei, nei, det kan ikke være. Sig-
ne havde hørt ham synge, sagde hun; – naar jeg
Faksimile
side: 35

35.

hørte Granerne suse dybt derinde i Skoven, naar
jeg hørte Fossen rulle, og Fuglene kviddre i
Trætoppene, bares det da mig ikke tidt nok
for som Gudmunds Kvæder blandede sig alt imel-
lem, – og selv var han dog langveis herfra. Sig-
ne har skuffet sig selv; Gudmund kommer ikke!
Bengt

(kommer hurtig fra Baggrunden)
En sjelden Gjæst, min Hustru!
Margit
Og hvem?
Bengt
Gudmund, din Frænde! ( raaber ud til Høire :) Det
bedste Gjæstekammer maa holdes rede og paa Stand.
Margit
Han er da alt paa Gaarden?
Faksimile
side: 36
36.
Bengt

(seer ud igjennem Døren i Baggrunden.)
Ikke saa lige endnu; men længe vil det ikke
vare. (raaber ud til Høire:) Den snittede Ege-
seng med Dragehovederne! ( til Margit) Hans
Vaabendrager bragte Bud og Hilsen fra ham,
selv følger han efter.
Margit
.
Hans Vaabendrager? Kommer han hid med
Vaabendrager?
Bengt
.
Ja, det skulde jeg vel mene! En Vaabendrager
og sex rustede Mænd følge ham. Nu ja, han
er jo ogsaa en heel anden Mand, end dengang han
for syv Aar siden drog ud af Bygden. Men jeg
maa ud at tage imod ham. ( raaber ud:) Læg Gylden-
Faksimile
side: 37

37.

læders Sadlen paa min Hest! Alle mine Karle
skal følge med i Optog, lige ned til Stranden.
Og hør, glem ikke Bidslet med Ormeho’derne. –
(Idet han spænder Sværdet om sig.) Slig en Her-
re – Christ fri mig vel! Ham maa vi
tage imod med Ære, med stor Ære! ( gaaer
ud i Baggrunden.)
6te Scene.
Margit. – Strax efter tre Terner fra Venstre.
Margit
Han vandred’ fra Bygden som den fattigste Svend;
Nu kommer han med Væbner og med rustede Mænd.
Hvad vil han? Er det hans Agt at see
Om bittert jeg nages af Kummer og Vee?
Lyster det ham at prøve og friste
Hvad jeg mægter at bære før Hjertet maa briste?
Faksimile
side: 38
38.
Mener han at – ha, prøv kun derpaa,
Saa ringe en Fryd skal Du deraf faa!
( hun ringer ; Ternerne komme ind.)
I høre mig vel, mine Terner smaa,
I bringe mig paa Stand min Silkekaabe blaa,
I følge mig flux i Fruerstuen ind
At klæde mig høvisk i Fløiel og Skind;
To af Jer skal klæde mig i Guld og Maar,
Den Tredie skal vinde Perler i mit Haar.
I bære mig alle mine Smykker derud.
(Ternerne gaa ud til Venstre med Skrinene o. s. v.
Margit vedbliver efter et Øiebliks Taushed:)
Saa vil jeg! Margit er jo Bjergkongens Brud;
Vel! jeg faaer at bære mit kongelige Skrud.
( Hun gaaer ud til Venstre.)
Faksimile
side: 39
39.
7de Scene.
Bengt fører Gudmund Alfsøn ind fra Bag-
grunden.
Bengt
.
Og endnu engang, hil Eder under Solhougs Tag,
min Hustrus Frænde!
Gudmund
Jeg takker Jer; og hvordan gaaer det hende?
Hun lider dog vel i alle Maader, vil jeg tro?
Bengt
.
Ja, det kan I sværge paa hun gjør. Der fat-
tes hende Intet. Hele fem Terner kan hun byde
og raade over, en fuldsadlet Ganger staaer rede
saasnart det kun lyster hende; naa, snart sagt,
saa har hun Alt hvad en høvisk Kvinde kan
begjære for at være fornøiet i sine Kaar.
Faksimile
side: 40
40.
Gudmund
.
Og Margit, hun er da vel fornøiet?
Bengt
Gud og Hvermand skulde tro hun maatte være
det, men sælsomt nok –
Gudmund
Hvad mener I?
Bengt
.
Ja, enten I nu vil tro det eller ikke, saa bæ-
res mig for at Margit var heel lystigere til Sinde
alt imens hun levede i fattige Kaar, end
siden hun blev Frue paa Solhoug .
Gudmund
(for sig selv.)
Jeg vidste det jo nok, saadan maatte det gaa!
Bengt
Hvad siger I, Frænde?
Faksimile
side: 41
41.
Gudmund
Jeg siger, høiligen undrer mig hvad I der for-
talte om Eders Hustru.
Bengt
.
Ja, mener I da ikke det gaaer mig ligedan?
Jeg vil aldrig gjælde for en ærlig Riddersmand
mere, dersom jeg skjønner hvad hun yderligere
kan ønske sig. Jeg er om hende saa lang
Dagen er, og Ingen skal kunne sige mig
paa at jeg holder hende strengt; alt Tilsyn
med Huus og Gaard har jeg ogsaa taget paa mig,
og ikke desmindre, – naa, I var jo altid en
lystig Svend, jeg tænker nok I bringer Sol-
skin med Jer. Tys, der kommer Fru Margit;
lad Jer nu ikke mærke med at jeg –
Faksimile
side: 42
42
8de Scene.
De Forrige. – Margit (i rig Dragt fra Venstre)
Gudmund

(iler hende imøde.)
Margit, kjære Margit!
Margit

(fremmed, idet hun hilser ham)
Forlad mig, Herr Ridder! men – (som om hun
først nu gjenkjendte ham.)
Forsandt, hvis jeg
ikke feiler , saa er det Gudmund Alfsøn! ( vil
række ham Haanden.)
Gudmund

(uden at modtage den)
Og Du kjendte mig ikke strax igjen?
Bengt
(leende)
Nei, men Margit, hvad tænker Du dog paa?
Faksimile
side: 43

43.

( vedblivende at lee) Jeg meldte Dig jo nylig
at Gudmund –
Margit

(idet hun gaaer over til Bordet til Høire.)
Tolv Aar er en lang Tid, Gudmund! Den fri-
skeste Urt kan dø i tiende Led imens –
Gudmund
Det er syv Aar siden vi sidst saaes.
Margit
Tilvisse, der maa være længere siden.
Gudmund

(seer stivt paa hende)
Jeg kunde fristes til at tro det, men det
er dog som jeg siger.
Margit
Heel sælsomt! Jeg var dog et Barn dengang,
Faksimile
side: 44

44.

og det tykkes mig en evig lang Tid siden jeg
var Barn. ( kaster sig ned i en Stol.) Naa, sæt
Eder, min Frænde! hvil Eder ud; ikvæld skal
I dandse og forlyste os med Eders Sang. ( med
et tvungent Smil .)
Ja, I veed da vel, vi er
glade her paa Gaarden idag, – vi holde Gilde.
Gudmund
.
Det blev mig sagt, ret som jeg treen ind paa
Thunet. ( afsides ) Havde jeg vidst det tidligere
var jeg neppe kommen.
Bengt
Ja, idag for tre Aar siden blev jeg –
Margit

(afbrydende)
Min Frænde har alt hørt det. ( til Gudmund.)
Vil I ikke lægge Eders Kappe bort?
Faksimile
side: 45
45.
Gudmund
.
Jeg takker Eder, Fru Margit; men det bæ-
res mig for som her er koldt, koldere end
jeg havde ventet.
Bengt
.
Nu, ved mit gode Sværd , da er jeg varm for
os Begge; men jeg har ogsaa fuldt op at ta-
ge vare paa. ( til Margit.) Lad nu ikke Ti-
den falde lang for vor Gjæst saalænge; – I
kan jo snakke sammen om gamle Dage. ( vil
gaa.)
Margit

(tvivlraadig.)
Gaaer Du? Vil Du ikke heller –
Bengt

(leende til Gudmund, idet han kommer tilbage)
Faksimile
side: 46
46.
Seer I vel, Herr Bengt til Solhoug er Manden,
som forstaaer at færdes mellem Kvindfolk. Der er
ikke en Stund saa kort, at min Hustru kan
være mig foruden. ( til Margit, idet han tager hen-
de under Hagen.)
Vær Du trøstig, jeg skal snart
være hos Dig. ( gaaer ud i Baggrunden.)
Margit

(afsides.)
O, Kval og Harm, at maatte lide alt dette!
9de Scene.
Margit. Gudmund.
Gudmund

(efter en Pause.)
Hvor lider Signe, Eders Søster kjære?
Margit
Jeg takker, heel vel!
Faksimile
side: 47
47.
(Pause.)
Gudmund
.
Det blev sagt hun skulde være
Hos Eder!
Margit
Her har hun været siden jeg –
(retter pludselig sine Ord.)
For tre Aar siden kom hun til Solhoug med mig.
( kort Pause.)
Hun triner vel snart i Stuen herind.
Gudmund
Hun havde fordum saa vennesælt Sind,
Hun kjendte ei List eller Rænke.
Naar jeg kommer ihu hendes Øine blaa,
Jeg maa paa Guds Engle tænke.
Dog, Mangt kan i syv Aars Tid forgaa;
Faksimile
side: 48
48.
Sig mig, – mens fjernt fra Bygden jeg vandred’,
Har ogsaa hun sig saa stærkt forandret?
Margit

(tvungent, spøgende)
Hun ogsaa? Er det i Kongens Gaard
Slig høvisk Tale I lærer?
I minder mig om hvordan Tiden tærer –
Gudmund
.
Margit, heel vel mine Ord I forstaaer.
Engang var I mig Begge saa blide,
I græd da jeg skulde fra Bygden ride.
Vi loved’ at holde som Søskende sammen
I Fryd og i Vee, i Nød og i Gammen.
I lyste som en Sol mellem Jomfruer smaa,
Saa viden om Lande Eders Ry monne gaa.
Fuldt vel er I endnu saa fager en Kvinde;
Faksimile
side: 49
49.
Men Solhougs Frue, kan jeg mærke, har glemt
Den fattige Frænde, – saa umildt er I stemt,
I der engang var saa vennesæl til Sinde.
Margit

(med frembrydende Følelse)
Ja, engang –!
Gudmund
.
(betragter hende deltagende og siger efter en Pau-
se med dæmpet Stemme:)
Eders Huusbond bød os at korte
Tiden med at melde om Gammelt og Kjært.
Margit

(heftigt.)
Nei, nei, ikke derom!
( roligere )
Det falder mig saa svært
Faksimile
side: 50
50.
At mindes, den Ting gad jeg aldrig lært.
Meld heller om de Aar I var borte;
Den Tid er vel ei paa Bedrift saa arm,
Meget maa I kunne mig berette,
Derude er jo Verden baade rig og varm,
Der er Sindet og Tankerne lette.
Gudmund
I Kongens Hal var jeg aldrig saa fro,
Som dengang jeg var Smaadreng i den fattige
Bo.
Margit

(uden at see paa ham)
Og jeg – hver Dag jeg paa Solhoug boede,
Takked’ Himlen, at den gjorde mine Kaar saa gode.
Gudmund
Vel Eder, dersom I kan takke fordi –
Faksimile
side: 51
51.
Margit

(heftigt.)
Og er jeg da ikke hædret og fri,
Kan jeg ikke byde som det huer mig bedst,
Kan jeg ikke, alt som det lyster mig, raade?
Her er jeg den Første, Ingen sidder mig næst,
Og det, veed I, var mig altid til Maade.
I tænkte nok at finde mig kummerlig og træt;
Men I seer jeg er fro, mit Sind er let;
See derfor kunde I sparet Jert Komme
Til Solhoug , det vil Jer kun lidet fromme!
Gudmund
Hvad mener I, Fru Margit?
Margit
.
Tilfulde jeg veed
Hvad der fører Jer hid i min enlige Stue.
Faksimile
side: 52
52.
Gudmund
.
I veed hvi jeg kommer, og det er Jer ikke med?
( tager sin Hat.)
Guds Fred, og Farvel da, min ædle Frue!
Margit

(der imidlertid har reist sig)
Det var Eder mere til Ære, ifald
I var bleven hvor I var, i Kongens Hal.
Gudmund
I Kongens Hal! Kan I spotte min Nød!
Margit
Eders Nød! Nu høit maa I hige, Frænde,
Jeg gad vide hvor I tænker at ende!
I kan Eder klæde i Fløiel rød,
Er Kongens Mand, eier Gods og Guld –
Faksimile
side: 53
53.
Gudmund
.
Bedst maa I vide om Lykken er mig huld;
I sagde for nylig fuldtvel I vidste
Mit Ærind’ paa Solhoug !
Margit
.
Det veed jeg forsand!
Gudmund
.
Da kjender I og hvad jeg nys maatte friste; –
Da veed I jeg er en fredlyst Mand!
Margit

(med den høieste Overraskelse)
Fredlyst, Du Gudmund!
Gudmund
Det er jeg forvist!
Dog sværger jeg dyrt ved den hellige Christ,
Havde jeg kjendt Eders Tanker og Sind,
Faksimile
side: 54
54.
Aldrig var jeg trinet paa Solhoug ind!
Jeg meente I endnu var mild og god,
Alt som dengang jeg Eder forlod;
Men jeg vil ikke trygle, Skoven er stor,
Og sikker er min Haand og min Bue;
Langt heller være Heiens Steen mit Bord
Og Bjørnehiet min Stue!
( vil gaa.)
Margit
Fredlyst! Nei bliv; jeg sværger Dig til,
Slet Intet jeg derom vidste!
Gudmund
Det er som jeg siger. Mit Liv staaer paa Spil,
Og Livet vil Hvermand friste!
Tre Nætter laa jeg som Hunden ude,
Paa Fjeldet jeg hvilte mine mødige Been
Faksimile
side: 55
55.
Og læned’ mit Hoved til Urens Steen.
At tigge om Ly, om Bolster og Pude
I Fremmedmands Huus, det var mig for tungt;
Min Tro var jo freidig, mit Haab var ungt!
Jeg tænkte, naar Du til Solhoug kommer,
Da er Du fre{ <...> }lst fra al din Kvide,
Der finder Du Venner, paa dem kan Du lide –
Men Haabet er skjørt som Markens Blommer!
Eders Huusbond mødte mig med Horn og Kruus,
Han aabnede for mig baade Dør og Porte;
Men øde tykkes mig Eders Huus,
Hallen er mørk, mine Venner er’ borte.
Nu godt, jeg stiger paany tilfjelds!
( vil gaa.)
Margit
O, hør mig!
Faksimile
side: 56
56.
Gudmund
Mit Sind er ei som en Træls!
Nu tykkes mig Livet en usselig Gave;
Det agter jeg fast for Intet værd.
Skriinlagt har I, Alt hvad der var mig kjært,
Mit fagreste Haab jeg maatte begrave!
Farvel da, Fru Margit!
Margit
.
Nei, Gudmund, hør!
Ved Gud og Mænd –
Gudmund
Forlyst Dig som før,
Lev Du i Gammen og Ære;
Saalidet skal Gudmund mørkne din Dør,
Ret aldrig han skal Dig besvære.
Faksimile
side: 57
57.
Margit
Nu er det nok! Dine bittre Ord
Vil volde Dig Meen og Kvide!
Havde jeg vidst at Du fredlyst foer
Alt over Strande saa vide, –
Tro mig, da var det min kjæreste Dag
Da Du trined’ ind under Solhougs Tag,
Da var det forvist min gladeste Fest
Naar den Fredlyste meldte sig her som Gjæst.
Gudmund
.
Du siger –! Hvad skal jeg tænke og tro?
Margit

(rækker ham Haanden.)
At Frænder og Venner paa Solhoug bo!
Gudmund
Men det som Du nys –?
Faksimile
side: 58
58.
Margit
.
Agt ikke derpaa.
Hør mig, saa vil Du det Alt forstaa. –
For mig er Livet en Nat saa sort,
Der er ei Sol eller Stjerne, –
Og Intet mægter min Kvide at fjerne;
Thi ak! jeg har byttet min Ungdom bort.
Mit freidige Sind jeg solgte for Guld,
Jeg hilded’ mig selv i brogede Lænker;
Tro mig, saa klageligt Vederlag skjænker
Rigdom, naar Barmen er sorrigfuld!
Dengang vi var Børn, hvor var jeg da fro!
Vore Kaar var ringe, fattigt vort Bo;
Men rigt var Haabet i mit Bryst herinde!
Gudmund

(der ufravendt har betragtet hende.)
Faksimile
side: 59
59.
Og Du selv var alt dengang den deiligste Kvinde.
Margit
.
Kan være; men al den Lov og Priis
Jeg hørte, det blev til mit Livs Forliis.
Du maatte bort til de fremmede Lande,
Men alle dine Kvæder graved’ sig ind
Dybt i mit Hjerte, dybt i mit Sind,
Og sløred’ med Tanker min Pande.
Du havde sjunget om al den Lyst,
Der mægter at rummes i et Menneskes Bryst.
Du havde sjunget om det freidige Liv
Blandt Herrer og Fruer. Alt som bedst
Kom Beilere fra Øst og Beilere fra Vest,
Og saa – saa blev jeg min Huusbonds Viv!
Tro mig, der gik ikke lang Tid hen
Før jeg maatte saa bitterlig græde; –
Faksimile
side: 60
60.
At tænke paa Dig, min Frænde, min Ven,
Det blev min eneste Glæde.
Hvor det tyktes mig tomt i Solhougs Hal
Og i alle de store Stuer!
Her gjæsted’ os Riddere, Herser og Fruer,
Her sang mig til Ære saamangen Skjald;
Men der var ikke Een, som ret mig forstod,
Ikke Een, som fatted’ min Jammer!
Jeg frøs, som sad jeg i Bjergets Kammer;
Dog værked’ mit Hoved, dog brændte mit Blod!
Min Huusbond selv var mig aldrig kjær,
Hans Guld var Alt hvad mig hilded’;
Men talte han til mig, sad han mig nær,
Blev mit Sind af Kvide forvildet!
Og saadan har jeg levet i Aarene tre;
Mit Liv var en evig, en endeløs Vee.
Faksimile
side: 61
61.
Dit Komme rygtedes; vist Du kjender
Den Stolthed, som dybt i mit Hjerte brænder;
Jeg dulgte min Nød, jeg gjemte min Kvide,
Thi Du maatte mindst af Alle den vide!
Gudmund
Og derfor var det Du vendte Dig bort?
Margit

(uden at see paa ham)
Jeg tænkte Du kom for at spotte min Vaande.
Gudmund
.
Margit! kunde Du tro –?
Margit
.
Nu kort
Og godt, der var Grund nok for Haande.
Dog Himlen være takket, nu er det forbi;
Jeg staaer ikke længer alene,
Faksimile
side: 62
62.
Om Barmen er jeg saa let og fri,
Som et Barn under Abildgrene.
( pludselig forskrækket)
Dog, hvad falder mig ind! Hvor kunde jeg glemme;
Alle Helgene see til mig naadigt ned!
Fredlyst, sagde Du –
Gudmund
.
Nu er jeg hjemme;
Nu lade mig Kongens Mænd med Fred.
Margit
.
Men Du, som nylig stod høit i Agt,
Sig mig hvorlunde –?
Gudmund
Snart er det sagt.
Du veed jeg var i de franske Riger
Da Kantsleren, Audun fra Hægrenæs, drog
Faksimile
side: 63
63.
Did fra Bergen med et fyrsteligt Tog,
At føre Prindsessen med Svende og Piger
Og Skatte til Norge som Kongens Brud.
Herr Audun var saa fager og prud,
Prindsessen var den livsaligste Kvinde.
Hendes Øie kunde bede den varmeste Bøn, –
De talte tilhobe, de hvisked’ i Løn;
Hvorom? Det var svært at finde. –
Det var sig en Nat, jeg læned’ mig tyst
Op imod Snekkens Side,
Mine Tanker stævned’ mod Norges Kyst,
Alt med de Maager hvide.
Da hvisked’ en Stemme bag ved min Ryg;
Jeg vendte mig om, – det var ham og hende!
De saae mig ikke, jeg sad saa tryg,
Dog kunde jeg Begge kjende.
Faksimile
side: 64
64.
Hun saae paa ham med et klageligt Blik,
Og hviskede: «Ak, dersom Farten gik
Mod Syd til de deilige Lande,
Og var vi alene paa Snekken, vi To, –
Da troer jeg forvist mit Hjerte fandt Ro,
Da brændte vist ikke min Pande!» –
Han hviskede sagte, hun svared’ ham kjæk,
Svared’ med Ord, saa hede, saa vilde,
Jeg saae hendes Øine som Stjerner spille,
Hun sagde – (afbrydende) Det greb mig med Rædsel
og Skræk!
Margit
Bliv ved!
Gudmund
Jeg foer op; de Begge forsvandt;
Alene stod jeg paa Skibets Dæk, –
Faksimile
side: 65
65.
(tager en liden Flaske frem.)
Men hvor de havde siddet, denne jeg fandt.
Margit
Og den?
Gudmund

(med dæmpet Stemme)
Den rummer en gaadefuld Saft;
En Draabe deraf i din Uvens Bæger, –
Saa sagtelig sygner hans Livsenskraft,
Og Intet i Verden ham hjælper og læger!
Margit
Men sig mig –?
Gudmund
(hviskende)
Den var for Kongen bestemt.
Margit
.
Alle Helgene!
Faksimile
side: 66
66.
Gudmund

(idet han atter forvarer Flasken)
Troligen har jeg den gjemt. –
Tre Dage efter var Farten tilende.
Saa lønligt flygted’ jeg med mine Svende;
Jeg vidste jo nok i Kongens Hal
Vilde Audun listeligt volde mit Fald,
Og saadan gik det.
Margit
.
Nu er det forbi
Med al din Nød, nu er Alt ved det Gamle.
Gudmund
Alt? Nei, Margit, dengang var Du fri.
Margit
Du mener –?
Faksimile
side: 67
67.
Gudmund
.
Jeg? Intet! Ak, lad mig samle
Mine Tanker, jeg er saa freidig og fro
Fordi jeg, som fordum, er hos Eder To.
Men sig mig – Signe –?
Margit

(peger smilende paa Døren tilvenstre )
Hun kommer snart;
Hun maa jo pynte sig lidt for sin
Frænde,
Og det er vel ikke gjort i en Fart.
Gudmund
Jeg maa see om hun endnu kan mig
kjende.
( gaaer ind til Venstre.)
Faksimile
side: 68
68.
10de Scene.
Margit. (alene.)
Margit
Hvor han er fager og mandig! ( med et Suk.)
Der er ikke megen Lighed mellem ham og – –
(Hun rydder op ved Bordene o. s. v.) Dengang
var Du fri, sagde han; ja, dengang! (Pause.)
Det var en sælsom Fortælling, den om Prindsessen
som – hun havde en Anden kjær, og saa; –
ja, disse Kvinder i de fremmede Lande, jeg har
hørt det før, de ere ikke tamme som vi, de
ræddes ikke for at gjøre en Tanke til Bedrift.
( tager et Bæger som staaer paa Bordet.) Af
dette Bæger drak Gudmund og jeg paa et fry-
deligt Gjensyn, da han reiste. – Det er fast
det eneste Arvestykke jeg bragte med til Solhoug.
Faksimile
side: 69

69.

( sætter Bægeret ind i Skabet.) Hvor blid
denne Sommerdag er, her er saa lyst herinde,
saa lifligt har ikke Solen skinnet i tre Aar.
11te Scene.
Margit. – Signe og Gudmund (fra Venstre)
Signe
.
(kommer leende ud af Døren og løber hen til Mar-
git.)
Ha, ha, ha, han vil ikke tro det er mig!
Margit

(smilende til Gudmund.)
Seer Du, mens fjernt fra Bygden Du vandred’,
Har ogsaa hun sig saa stærkt forandret.
Gudmund
Tilvisse! Men at hun skulde – Nei, nei!
Det var dog aldrig faldet mig ind.
Faksimile
side: 70
70.
( griber Signes Hænder og seer hende ind i Øinene.)
Og dog, dit uskyldige Barnesind
Læser jeg endnu i Øinene blaa;
Hvor kan jeg da længere tvivle derpaa!
Jeg maa lee, naar jeg mindes hvor tidt jeg har
Tænkt Dig saalunde, som dengang jeg bar
Dig paa mine Arme; da var Du et Barn, –
Nu er Du en Huldre som kogler og gjækker.
Signe

(skjælmsk, idet hun træder tilbage og truer ham
med Fingeren.)
Ja, vogt Dig! Hvis Huldrens Harme Du væk-
ker, –
Pas paa – hun hilder Dig i sit Garn!
Gudmund
(afsides)
Næsten bæres mig for som det alt var skeet.
Faksimile
side: 71
71.
Signe
Men vent, Du har jo end ikke seet
Hvorlunde jeg holdt din Harpe i Ære.
( idet hun gaaer ud til Venstre)
Nu maa Du mig alle dine Kvæder lære!
Gudmund

( afsides, idet han seer efter Signe .)
Sprungen ud, som den fagreste Rosenblomme,
Der endnu var Knop ved Dagens Komme!
Signe

(kommer med Harpen.)
See her!
Gudmund
Min Harpe! saa blank som før!
( slaaer nogle Akkorder .)
Der er endnu Klang i de gamle Strenge;
Faksimile
side: 72
72.
Nu skal Du ikke længer paa Væggen hænge.
Margit

(seer ud i Baggrunden.)
Der kommer vore Gjæster!
Signe

(idet Gudmund indleder den følgende Sang.)
Tys, stille! O, hør!
Gudmund

(synger)
1.
Jeg vandred’ i Lien saa tung og saa ene,
De Smaafugle kviddred’ fra Busker og Grene;
Saa listeligt kviddred’ de Sangere smaa:
Hør til, hvordan Kjærlighed monne opstaa!
2.
Den voxer som Egen i Aarene lange,
Den næres ved Tanker og Sorger og Sange.
Faksimile
side: 73
73.
Den spirer saa let; i den flygtigste Stund
Fæster den Rødder i Hjertets Grund!
( gaaer under Efterspillet op mod Baggrunden.)
Signe

(betragter ham drømmende, og gjentager for sig
selv, idet hun lægger Haanden paa Hjertet:)
Den spirer saa let; i den flygtigste Stund
Fæster den Rødder i Hjertets Grund!
Margit

(adspredt.)
Talte Du til mig? Jeg hørte ikke ret –?
Signe
.
Jeg? Nei, vist ikke, jeg meente kun –
( hensynker atter i Drømme)
Margit

(halvt for sig selv.)
Faksimile
side: 74
74.
Den voxer som Egen i Aarene lange,
Den næres ved Tanker og Sorger og Sange.
Signe

(opvaagnende)
Du siger at –?
Margit

(farer med Haanden over Panden)
O, det var Intet! Kom, vi maa gaa vore Gjæ-
ster imøde!
12te Scene.
De Forrige. Bengt (kommer med Gjæsterne
fra Baggrunden)
Chor af Gjæster
.
Over Tillie med Sang og med Strengespil
I Gildestuen vi træde.
Faksimile
side: 75
75.
Guds Fred vi ønske den Frue mild,
Vi ønske baade Gammen og Glæde;
Gid altid en Himmel, saa lys som idag,
Over Solhougs Tag
Maa sig brede!

Faksimile
side: 76
76.
Anden Akt.
(En Birkelund, der støder op til Huset, hvoraf en Deel
sees til Venstre . Fodstier føre op i Lien i Baggrunden.
Til Høire i Baggrunden falder en Fos, hvis nederste Deel
skjules af Fjeldstykker. – Det er lys Sommernat; Vin-
duerne i Huset ere oplyste.)
1ste Scene.
Chor af Gjæster (inde i Huset.) Derefter Knut
og Erik.
Chor
.
(udenfor.)
Lad Fedlen klinge; ved Strengeklang
Træde vi Dandsen den Nat saa lang,
Hvor lystigt at tr{ <...> }ine paa Tilje!
Den Jomfru brænder saa skjær som et Blod,
Det er sig den Smaadreng, bold og god,
Han favner den væne Lilje!
Faksimile
side: 77
77.
(Knut og Erik komme ud fra Huset. Musik
og Lystighed vedbliver under det Følgende at lyde
dæmpet derinde.)
Erik
.
Bare det ikke kommer til at angre Dig, Knut!
Knut
.
Lad Du mig om det.
Erik
.
Ja, ja, voveligt er det dog. Du er Kongens Fo-
ged, der udgaaer Herrebud til Dig at fange
Gudmund Alfsøn hvor Du kan komme over ham,
og nu, da Du har ham lige i Næven, saa til-
siger Du ham dit Venskab og lader ham færdes
frit hvor det lyster ham.
Knut
.
Jeg veed hvad jeg gjør. I hans egen Stue har
Faksimile
side: 78

78.

jeg søgt ham og der var han ikke at finde.
Og dersom jeg nu forsøgte paa at gribe ham
her, mener Du da at Fru Margit var tilsinds at
give mig Signe til Hustru?
Erik

(langtrukket.)
Nei, med det Gode blev det vel ikke, men –
Knut
.
Og med det Onde gad jeg nødig gaa frem; Gudmund
er jo ogsaa min Ven fra gamle Tider, og han
kan gjøre mig Nytte. ( bestemt .) Derfor bliver
det som jeg har sagt; ikvæld skal Ingen her
paa Gaarden vide at Gudmund Alfsøn er fredløs,
imorgen faaer han see at hjælpe sig selv.
Erik
Ja, men Kongens Lov!
Faksimile
side: 79
79.
Knut
.
Aa, Kongens Lov! Du veed ligesaa godt
som jeg, Kongens Lov agtes ikke stort
herinde i Bygderne; skulde Kongens Lov gjæl-
de, saa maatte mangen stout Karl iblandt
os bøde baade for Bruderov og Manddrab. –
Kom nu!
(De gaa ud til Høire.)
2den Scene.
Gudmund og Signe (komme ned ad en Fodsti
mellem Træerne i Baggrunden)
Signe
O, tal! bliv ved, lad mig lytte dertil;
Det lyder som det væneste Strengespil!
Gudmund
Signe, min fagre, min yndelige Lilje!
Faksimile
side: 80
80.
Signe

(med glad og stille Forbauselse.)
Jeg, jeg er ham kjær!
Gudmund
.
Det er Ingen som Du!
Signe
.
Jeg skulde mægte at binde din Vilje,
Jeg skulde mægte at fylde din Hu!
Ak, tør jeg tro Dig?
Gudmund
.
Det tør Du forsandt!
Hør mig Signe! Medens Aarene randt
Tænkte jeg trolig, baade Vinter og Sommer
Paa Eder To, mine fagreste Blommer.
Men jeg kunde ikke ret mine Tanker forstaa;
Da jeg reiste var Du som Alferne smaa,
Faksimile
side: 81
81.
Som Alferne smaa, der færdes i Skove,
Og lege som bedst naar vi drømme og sove.
Dog, da jeg trined’ i Solhougs Stue,
Da forstod jeg mig selv tilfulde,
Forstod at Margit var saa stolt en Frue,
Men Du, den Allerdeiligste blandt Ungmøer hulde!
Signe

(der kun halvt har lyttet til hans Ord.)
Jeg mindes vi sad ved Arnens Glød
En Vinterkvæld, – nu er det længe siden –
Du sang for mig om den Jomfru liden,
Som Nøkken havde lokket ned i sit Skjød.
Der glemte hun bort baade Fader og Moder,
Der glemte hun bort baade Søster og Broder,
Hun glemte bort baade Himmel og Jord,
Hun glemte sin Gud og hvert kristent Ord.
Faksimile
side: 82
82.
Men tæt under Strande den Smaadreng stod,
Han var tilsinde saa mødig og mod;
Med Kvide han slog sin Harpes Strenge, –
Saa vide det klang baade stærkt og længe.
Den Jomfru liden paa Kjærnets Bund
Vaagned’ derved af sin tunge Blund,
Nøkken maatte slippe hende ud af sit Skjød,
Mellem Liljerne hen over Vandet hun flød;
Da kjendte hun igjen baade Himmel og Jord,
Da fatted’ hun tilfulde baade Gud og hans Ord!
Gudmund
Signe, min deiligste Blomme!
Signe
.
Som hun
Gik ogsaa jeg i en drømmende Blund;
De gaadefulde Ord Du ikvæld har mig sagt
Faksimile
side: 83
83.
Om Kjærligheds Magt, har mig frydeligt vakt!
Aldrig tyktes Himlen mig før saa blaa,
Aldrig saa fager den Verden vide,
Mig tykkes jeg kan Fuglenes Røst forstaa,
Naar jeg vandrer med Dig under Lide.
Gudmund
Saa mægtig er Elskov; – i Menneskets Bryst
Vækker den Tanker og Længsel og Lyst!
Men kom, lad os Begge til din Søster gaa
ind.
Signe

(undselig)
Du vil sige hende –?
Gudmund
.
Alt bør hun kjende.
Faksimile
side: 84
84.
Signe

(som før.)
Ak, gaa da alene, – jeg veed det, min Kind
Vil derinde af Blussel brænde.
Gudmund
.
Nu godt, jeg gaaer.
Signe
.
Og jeg venter Dig her;
( seer ud til Høire.)
Eller bedre – nede ved Elven, der
Hører jeg Knut Gjæsling, der er Piger og Svende.
Gudmund
Der bier Du?
Signe
.
Til Du har talt med hende.
( Signe gaaer ud til Høire. Gudmund ind i Huset.)
Faksimile
side: 85
85.
3die Scene.
Margit (kommer frem bag ved Huset.)
Margit
.
I Stuen er baade Gammen og Glæde,
Fruer og Svende monne Dandsen træde.
Det blev mig saa lummert om Pande og Bryst,
Gudmund var ikke derinde.
(Hun aander dybt.)
Herude er det godt, her er det tyst,
Her svaler mig Nattens Vinde.
(Pause.)
Denne hæslige Tanke, – jeg kan ei forstaa –
Men den følger mig hvor jeg end monne gaa.
Flasken – der rummer en gaadefuld Saft –
En Draabe deraf i min – Uvens Bæger,
Saa sagtelig sygner hans Livsenskraft,
Faksimile
side: 86
86
Og Intet i Verden ham hjælper og læger!
(Pause.)
Vidste jeg at Gudmund, – havde han mig kjær –
Da agted’ jeg lidet –
4de Scene.
Margit. – Gudmund (kommer ud fra Huset.)
Gudmund
Margit, er Du der?
Hvi gaaer Du saa alene? Jeg har søgt Dig overalt.
Margit
Derinde er lummert, herude saa svalt.
Seer Du, hvorlunde de Taager hvide
Sagtelig hen over Myren glide!
Her er ikke hverken mørkt eller lyst,
Det er midt imellem Begge.
Faksimile
side: 87
87.
( afsides )
Ret som i mit Bryst. –
( høit .)
Ei sandt, naar Du færdes i slig en Nat,
Du veed ikke selv hvordan det er fat;
Men Du føler der rører sig et gaadefuldt Liv
I Busk og i Blad, i Blomster og Siv!
( med pludselig Overgang i Tanken.)
Veed Du hvad jeg ønsker?
Gudmund
.
Nu?
Margit
.
At jeg var
Huldren, som sidder i Lien derinde;
Hvor skulde jeg listigt min Trolddom spinde!
Tro mig –!
Faksimile
side: 88
88.
Gudmund
.
Hvad fattes Dig, Margit, svar!
Margit

(vedblivende.)
Hvor skulde jeg kvæde, hvor skulde jeg klage!
Klage og kvæde baade Nætter og Dage!
( med stigende Heftighed.)
Hvor skulde jeg lokke den freidige Svend
Gjennem Lierne grønne til Bjergets Kammer;
Der kunde jeg glemme al Verdens Jammer,
Der kunde jeg brænde og leve med min Ven!
Gudmund
.
Margit! Margit!
Margit

(uden at høre paa ham.)
Ved Midnatsstund
Faksimile
side: 89
89.
Sov vi i Lien den sødeste Blund;
Og rammed’ mig Døden, naar Solen randt,
Hvor lystigt at dø paa slig Viis, ei sandt?
Gudmund
.
Du er syg.
Margit

(med voldsom Latter)
Ha, ha, ha! Ak, lad mig lee!
Lad mig lee, det gjør mig saa godt!
Gudmund
Jeg kan see
Du har endnu det samme ustyrlige Sind,
Som fordum –
Margit

(pludselig alvorlig)
Du maa ikke undres derover,
Faksimile
side: 90
90.
Det er kun ved Midnat naar Menneskene sover;
Om Dagen er jeg saa ræd som en Hind.
Og hvad er det vel Mere? Mindes Dig kun
Hine Kvinder i fremmede Lande, – hun,
Den fagre Prindsesse, – see hun var vild;
Mod hende er jeg som Lammet mild.
At længes og hige hun voved’ ei blot,
Hun pønsed’ paa Daad, og see det –
Gudmund
.
Det er godt
Du minder mig derom; jeg vil ikke længer.
Gjemme paa det, jeg saa lidet trænger.
( tager Flasken frem.)
Margit
Flasken! Du mener?
Faksimile
side: 91
91.
Gudmund
.
Jeg gjemte den, fordi
Jeg tænkte med den at løse mig fri,
Hvis Kongens Mænd skulde komme mig nær.
Men alt fra ikvæld har den mistet sit Værd;
Nu vil jeg stride med Arm og med Sværd,
Byde Frænder og Venner op til det Sidste,
For min Frihed og Livet at friste.
See der! ( vil kaste den bort.)
Margit

(holder ham tilbage)
Nei vent, lad mig faa den!
Gudmund
.
Du vil?
Margit
Sende den til Nøkken dernede.
Faksimile
side: 92
92.
Han har mig saa tidt forlystet med sit Spil,
Og sjunget mig mangt underligt Kvæde!
Giv hid!
( tager Flasken ud af hans Haand.)
Der er den!
( lader som om hun kaster ˹den˺ ud i Fossen˹.˺ {.)}den lille Flaske.)
Gudmund
.
(gaaer mod Baggrunden og seer ned i Dybet.)
Du kasted’ den ud?
Margit
.
(idet hun skjuler Flasken og gaaer ned i Forgrunden.)
Javist, Du saae jo –!
(afsides.)
Nu hjælpe mig Gud!
Nu maa det briste eller bære!
( høit )
Hør, Gudmund!
Faksimile
side: 93
93.
Gudmund

(nærmer sig.)
Hvad vil Du?
Margit
.
Eet maa Du mig lære.
Du maa tyde mig grant det gamle Kvæde,
Som er gjort om Kirken dernede.
Det var sig en Frue og dertil en Svend,
Alt saa havde de hinanden kjær;
Den Dag de bar hende til Jorden hen,
Han blødede ved sit Sværd.
Hun jordedes syd under Kirkevæg,
Han stedtes til Mulde i Nord, –
Der trivedes fordum hverken Siljer eller Hæg
Alt i den viede Jord.
Men næste Vaar paa de Grave to
Faksimile
side: 94
94.
Der voxte de fagreste Liljeblommer;
Over Kirketaget saa monne de gro
Og grønnes tilhobe baade Vinter og Sommer.
Kan Du tyde mig det Kvæde?
Gudmund

(seer forskende paa hende)
Jeg veed ikke ret.
Margit
.
Vel sandt, det kan tydes paa mange Sæt;
Men jeg troer nu den retteste Mening er:
Kirken kan ei skille dem, som har hinanden kjær!
Gudmund
(afsides)
Alle Helgene! dersom – da er det paa Tide
At hun faaer det Hele at vide!
( høit )
Margit! Svar mig! Vil Du mit Held?
Faksimile
side: 95
95.
Margit

(i heftig Bevægelse)
Om jeg vil?
Gudmund
Ja, jeg mener –
Margit
.
Sig frem!
Gudmund
.
Nu vel!
Du kunde gjøre mig saa rig og saa fro –
Margit
Gudmund!
Gudmund
Hør kun, jeg vil Dig betro –
(Stemmer høres udenfor til Høire; han afbry-
der pludseligt.)
Faksimile
side: 96
96.
5te Scene
De Forrige. Signe, Knut, Erik og
flere Gjæster ( fra Høire.)
Knut

(endnu i Baggrunden)
Gudmund Alfsøn! vent , jeg maa tale et Ord
med dig . ( bliver staaende i Samtale med Erik,
som under det Følgende gaaer ud til Venstre sam-
men med de øvrige Gjæster.)
Margit

(afsides)
Gjøre ham saa rig og fro, – hvad kan han
andet mene end – ( høit ) Signe! kjære,
kjære Søster! (De gaa samtalende op i Bag-
grunden.)
Faksimile
side: 97
97.
Gudmund

(afsides med et Blik til Margit.)
Ja, saadan er det raadeligst; Signe og jeg
maa herfra. Knut Gjæsling har jo viist sig
som min Ven, han maa hjælpe mig dermed.
Knut

(sagte til Erik, idet denne gaaer bag ved Huset.)
Gudmund er hendes Frænde, han maa tale
min Sag. ( høit , idet han nærmer sig .) Hør,
Gudmund!
Gudmund

(smilende)
Nu, kommer Du for at sige mig at Du ikke
længer tør lade mig gaa fri?
Knut
.
Tør? Vær kun rolig for det; Knut Gjæsling
Faksimile
side: 98

98.

tør Alt hvad han vil. Nei, det er noget
Andet; – Du veed jo, jeg gjælder her i Bygden
for en vild, ustyrlig Karl.
Gudmund
.
Ja, og hvis ikke Rygtet lyver, saa –
Knut
.
Aa nei, Mangt og Meget kan jo være sandt
nok; men nu skal Du høre – (De gaa i Sam-
tale op mod Baggrunden.)
Signe

(til Margit, idet de nærme sig Forgrunden)
Jeg forstaaer Dig ikke; Du taler som om en
uventet Lykke var bleven Dig til Deel; hvad
er det vel Du mener?
Margit
Signe! Du er et Barn endnu, Du veed ikke
Faksimile
side: 99

99.

hvad det vil sige at færdes i en evig Rædsel
for at – ( pludselig afbrydende) Tænk Dig, Sig-
ne, at maatte visne og dø uden at have levet!
Signe

(seer forundret og hovedrystende paa hende.)
Margit
Ja, ja, Du fatter det ikke; ligegodt.
(De gaa samtalende op i Baggrunden. Gud-
mund
og Knut komme atter frem.)
Gudmund
Nu, hvis det er saadan fat, dersom dette
vilde Liv ikke huer Dig længer, saa vil jeg
skjænke Dig det bedste Raad, som nogen Ven
har i Eie: Fæst Dig en fager Ungmø til Viv!
Knut
See, see, og dersom jeg nu sagde Dig, at det
Faksimile
side: 100

100.

er lige det Samme jeg selv har tænkt paa idag.
Gudmund
Held og Lykke da, Knut Gjæsling! Og nu maa
Du vide at ogsaa jeg –
Knut
.
Du? Gaaer Du ogsaa med slige Tanker?
Gudmund
Javel gjør jeg, – men Kongens Vrede – jeg er
jo fredløs –
Knut
.
Ei, det skal Du lidet agte. Der er jo Ingen
her paa Gaarden uden Fru Margit som veed Be-
sked derom; og saalænge jeg er din Ven, saa
har Du En Du kan lide paa. – Hør kun –!
( fortsætter hviskende, idet de gaa op mod Bag-
grunden.)
Faksimile
side: 101
101.
Signe

(til Margit, idet Begge komme ned i Forgrunden)
Men saa sig mig da –!
Margit
Mere kan jeg ikke sige Dig.
Signe
Da vil jeg være ærligere mod Dig. Men svar
mig først paa Et; er der Ingen, som har
sagt Dig Noget om mig?
Margit
Om Dig? Nei, hvad skulde det være?
Signe

( undselig )
Du spurgte mig imorges, hvis en Beiler red
sig hid ikvæld –
Faksimile
side: 102
102.
Margit

(afsides.)
Det er sandt; Knut Gjæsling – skulde han
allerede – ( høit ) Nu?
Signe
.
Han er kommen! Dengang vidste jeg ikke
hvem Du meente ; men nu, –
Margit
Og hvad har Du svaret ham?
Signe
.
O, det veed jeg ikke. ( kaster sig om hendes Hals.)
Men Verden tykkes mig saa fager og rig fra
den Stund han sagde mig at jeg var ham kjær.
Margit
Men jeg fatter ikke at Du saa snart – Signe!
Du har jo neppe kjendt ham før idag.
Faksimile
side: 103
103.
Signe
.
Ak, jeg forstaaer mig endnu saa lidet paa
Kjærlighed; men det veed jeg, sandt er det,
hvad der staaer i den gamle Vise:
«Den spirer saa let; i den flygtigste Stund
Fæster den Rødder i Hjertets Grund!»
Margit
Lad saa være; nu har jeg ikke længer nødig
at dølge Noget for Dig.
Knut

(til Gudmund, idet Begge komme ned i Forgrun-
den.)
Det maa jeg lide; der er min Haand!
Margit

(afsides)
Tys, hvad er det?
Faksimile
side: 104
104.
Gudmund
Og der er min! ( rækker ham Haanden.)
Knut
.
Men nu maa vi da ogsaa nævne hinanden
hvem det er –
Gudmund
Godt! Her paa Solhoug , mellem alle de fag-
re Kvinder har jeg fundet den, som –
Knut
.
Jeg ligesaa. Jeg fører min herfra endnu
inat, hvis det gjøres Behov.
Margit

(der ubemærket har nærmet sig)
Alle Helgene!
Gudmund
(til Knut.)
Det Samme er ogsaa min Agt.
Faksimile
side: 105
105.
Signe

(der ligeledes har lyttet.)
Gudmund!
Gudmund
og
Knut

(paa engang hviskende til hinanden, idet de Beg-
ge pege paa Signe.)
Der er hun!
Gudmund

(studsende)
Ja, min!
Knut

(ligesaa)
Nei, min!
Margit

( afsides, halvt forvildet.)
Signe!
Faksimile
side: 106
106.
Gudmund

(som før)
Hvad mener Du?
Knut
.
Det er jo hende som jeg vil –
Gudmund
.
Hende?! Signe er min Fæstemø for Gud!
Margit

(med et Skrig.)
Hende var det! Nei, nei!
Gudmund

( afsides , idet han bliver hende vaer)
Margit! Hun har hørt Alt!
Knut
.
Ei, er det saadan fat! Hør, Fru Margit!
da har I ikke nødig at lade saa forundret;
Faksimile
side: 107

107.

jeg skjønner det Hele.
Margit

(til Signe)
Men Du sagde jo nys – ( fatter pludselig
Sammenhængen.)
Gudmund var det Du meente !
Signe

(forundret)
Ja, vidste Du ikke det! – Men hvad fattes Dig?
Margit

(med næsten tonløs Stemme)
O, Intet, Intet!
Knut

(til Margit)
Og imorges da I fik mit Ord paa at holde
mig rolig her paa Gaarden ikvæld, – I har
da vidst at Gudmund skulde komme! Ha, ha!
Faksimile
side: 108

108.

bild Jer aldrig ind at I kan drive Gjæk med
Knut Gjæsling! Signe er bleven mig kjær; end-
nu før Middag var det mit ubesindige Løfte,
som drev mig til at beile efter hende, – men nu –
Signe

(til Margit)
Han?! Det var Beileren Du tænkte paa!
Margit
Stille! stille!
Knut

(til Margit)
Fru Margit! I er hendes ældre Søster; et
Svar skal I give mig.
Margit

(kjæmpende med sig selv.)
Signe har alt kaaret sin Brudgom; jeg kan
Faksimile
side: 109

109.

Intet svare.
Knut
.
Det er godt, saa har jeg ikke mere at gjøre
paa Solhoug ! Men efter Midnat – mærk Jer
det, da er Dagen tilende, da tør I nok see mig
igjen, og saa faaer Lykken raade for hvem der
skal føre Signe fra Gaarden, han eller jeg.
Gudmund
.
Ja, prøv Du kun, det skal koste Dig saa
blodig en Pande.
Signe

(ængstelig)
Gudmund! for alle Helgene!
Knut
.
Vær spag, vær bare spag, Gudmund Alfsøn!
Før Solen rinder skal Du være i min Magt –
Faksimile
side: 110

110.

og hun, din Fæstemø, – ( raaber ud til Venstre.)
Kom, Erik, afsted til vore Frænder! ( truende ,
idet han gaaer)
Ja, vee Jer Alle naar jeg kom-
mer igjen! ( han og Erik gaaer ud til Høire i
Baggrunden.)
6te Scene.
Margit. Signe. Gudmund.
Signe

(til Gudmund)
O, men saa sig mig, hvad skal alt dette be-
tyde?
Gudmund

(hviskende)
Vi maa Begge reise fra Solhoug endnu inat.
Signe
.
Gud staa mig bi! Du vil –!
Faksimile
side: 111
111.
Gudmund
Stille! Ikke et Ord til noget Menneske,
ikke engang til din Søster.
Margit

(afsides)
Hende, hende er det! Hende som han knapt
har tænkt paa før ikvæld! – Havde jeg væ-
ret fri, saa veed jeg nok hvem han havde
kaaret. Ja, fri!
7de Scene.
De Forrige. – Bengt og Gjæster (fra Huset.)
Chor af Gjæster
.
1.
Herude, herude skal Gildet staa,
Alt mens de Fugle blunde.
Hvor lystigt at lege mellem Blomster smaa
I Birkelunde.
Faksimile
side: 112
112.
2.
Herude, herude skal Lyst og Skjemt
Lyde fra alle Munde;
Al Kvide maa ende naar Fedlen er stemt
I Birkelunde!
Bengt
.
See, saadan skal det være! Det maa jeg lide.
Jeg er lystig, min Hustru ligesaa; og derfor
skal I være lystige Allesammen!
En af Gjæsterne
.
Og nu en Stevkamp!
Flere
.
Ja, ja!
En Anden
Nei, lad være med det, det vækker kun Ufred
i Laget. ( med dæmpet Stemme) I drages vel til
Faksimile
side: 113

113.

Minde, at Knut Gjæsling er paa Gaarden
ikvæld
Flere
.
(hviskende imellem hinanden )
Ja, ja, det er sandt – I mindes sidst da –
Det er bedst at vogte sig.
En gammel Mand
.
Men I, Fru Margit! Jeg veed Eders Slægt
var altid sagakyndig, og I selv kunde
mange vakkre Eventyr, alt { I }imens I var Barn.
Margit
Ak, jeg har glemt dem Alle tilhobe; men
spørg Gudmund Alfsøn, min Frænde, han
kjender et Eventyr som er lystigt nok.
Gudmund
(dæmpet.)
Margit!
Faksimile
side: 114
114.
Margit
Ei, hvilket klageligt Ansigt Du sætter op!
Vær lystig, Gudmund! vær lystig! Ja, ja,
det falder Dig ikke saa let kan jeg tro. –
( leende til Gjæsterne) Han har seet Huldren
ikvæld, hun vilde forlokke ham; men Gud-
mund er en trofast Svend. ( vender sig atter
til Gudmund.)
Nu ja, Eventyret er ikke endt;
naar Du fører din Hjertenskjær over Hei og
gjennem Skove, saa vend Dig aldrig om, see
Dig aldrig tilbage, – Huldren sidder bag hver
en Busk og leer, og tilslut – ( med dæmpet
Stemme, idet hun træder tæt hen til ham.)

kommer Du dog ikke længer end hun vil.
( gaaer over mod Høire.)
Faksimile
side: 115
115.
Signe

(afsides)
O Gud! o Gud!
Bengt

(gaaer fornøiet om mellem Gjæsterne.)
Ha, ha, ha! Ja, Fru Margit veed at sætte
det sammen; naar hun først vil, saa gjør
hun det meget bedre end jeg.
Gudmund

(afsides)
Hun truer; jeg maa rive det sidste Haab
fra hende, før bliver hun ikke rolig tilsinds.
( høit til Gjæsterne.) Jeg kjender et Kvæde; –
hvis det lyster Eder, saa –
Flere Gjæster
.
Tak, Tak, Gudmund!
Faksimile
side: 116
116.
(Man leirer sig, dels siddende paa Stene,
dels liggende i Græsset eller lænet op til Træ-
erne. Gudmund staaer i Midten. Margit
til Høire; Signe til Venstre.)
Gudmund

(synger.)
1.
Jeg red mig ud i Lunde,
Jeg seiled’ over Sø;
Det var sig i mit væne Hjem,
Der fæsted’ jeg min Mø.
2.
Det var den Alfekvinde,
Hun er saa led og gram:
Ret aldrig skal den Jomfru skjær
Til Kirken følge ham.
Faksimile
side: 117
117.
3.
Hør mig, Du Alfekvinde,
Lad fare den Besvær;
To Hjerter kan ei skilles ad,
Der har hinanden kjær.
En gammel Mand
.
Det er et vakkert Kvæde. See, hvor de unge
Karle skotte derhen. (peger hen paa Pigerne.)
Ja, ja, hver har vel sin, kan jeg tro.
Bengt

(gjør Miner til Margit.)
Ja, jeg har min, det veed jeg vist, ha, ha,
ha!
Margit

(afsides)
Og at maatte lide al denne Spot og Spee! –
Faksimile
side: 118

118.

Nei, nei, nu maa den sidste Redning fristes.
Bengt
Hvad fattes Dig? Mig tykkes Du er saa bleg.
Margit
.
Det gaaer snart over. ( til Gjæsterne, idet hun
træder frem.)
Det bæres mig for, som jeg nys
sagde jeg havde glemt alle mine Eventyr. Men
jeg troer jeg dog mindes Eet .
Bengt
Retsaa, min Hustru! kom med det!
Margit
Næsten er jeg bange for, det vil lidet hue Jer;
men det faaer nu være.
Gudmund

(afsides)
Alle Helgene, hun vil da vel ikke –!
Faksimile
side: 119
119.
Margit
Det var sig en Ungmø fager og fiin ,
Hun sad i sin Faders Gaard,
Hun sømmed’ i Silke, hun sømmed’ i Lin ;
Saalidet den Gammen forslaaer.
Hun sad saa ene med Sorrig og Gru,
Der var tomt i Hal og i Stue;
Den Jomfru liden var stolt i Hu,
Hende lysted’ at vorde en ædelig Frue. –
Det var sig Bjergkongen, red han fra Nord,
Kom han tilgaarde med Guld og med Svende.
Trediedagsnatten hjemad han foer
Alt med sin Brud – med hende!
I Bjerget sad hun heel mangen Sommer,
Af Guldhorn kunde hun Mjøden tømme;
I Dalen trives de yndeligste Blommer,
Faksimile
side: 120
120.
Hun sanked’ dem kun i Drømme. –
Det var sig den Ungersvend bold og god,
Vel kunde han lege paa gyldne Strenge ;
Det klang til Bjergets inderste Rod,
Hvor hun havde siddet saa længe.
Saa underligt blev hun tilsinde derved, –
Op sprang Fjeldets Port som en Bue!
Over Dalene laa Gud Faders Fred,
Og al den Herlighed kunde hun skue.
Det var som om nu, for første Gang,
Hun var vækket tillive ved Harpeklang,
Som om hun først nu forstod at finde
Den Rigdom Livet slutter inde!
Og vel maa I vide, Hver og En,
At den, som er fængslet til Fjeldets Steen ,
Kan løses saa let ved Harpeleg! –
Faksimile
side: 121
121.
Han saae hende bunden, hørte hun skreg,
Men han slængte sin Harpe bort i en Vraa,
Heisede Silkeseilet i Raa,
Stævnede over den salte Sø
Til fremmede Lande med sin Fæstemø. –
( med stigende Heftighed.)
Du legte saa fagert paa Strengenes Guld, –
Thi svulmer min Barm saa kjæk og fuld!
Jeg maa ud, jeg maa ud i de grønne Dale!
Jeg døer herinde i Fjeldets Sale! –
Han haaner mig kun! Han favner sin Mø,
Og stævner over den salte Sø!
( fortvivlet )
Med mig er det ude, Bjerget er lukket!
Solen lyser ikke mere, alle Stjerner er slukket!
( synker afmægtig tilbage.)
Faksimile
side: 122
122.
Signe

(grædende, idet hun griber hende i sine Arme.)
Margit, min Søster!
Gudmund

(paa samme Tid.)
Hjælp, Hjælp, hun døer!
(Almindelig Bevægelse blandt Gjæsterne.)

Faksimile
side: 123
123.
Tredie Akt.
(Samme Stue som i første Akt. Det er frem-
deles Nat; en mild Dæmring er udbredt over Væ-
relset.)
1ste Scene.
Bengt (staaer udenfor Døren i Baggrunden med
en Ølbolle i Haanden). – En Pige (rydder op i Stuen.)
Bengt

(talende til Nogen udenfor)
Guds Fred da, og vel mødt igjen paa Solhoug !
I kunde ellers gjerne blevet her til imorgen,
I ligesaa vel som de Andre. Nu, ja, ja – Nei
vent, jeg følger med til Ledet, jeg maa drik-
ke Jer til endnu engang. ( han gaaer)
(Efter en Pause høres dæmpet i Baggrun-
den følgende Chor:)
Faksimile
side: 124
124.
Chor
.
Guds Fred og Farvel til Hver og En,
Som har paa Gaarden hjemme!
Nu gaaer vor Sti over Stok og Steen, –
Frisk op! Du maa Fedlen stemme!
Med Dands og med Sang
Skal vi korte den Vei saa tung og lang!
Hei, lystig afsted!
(Sangen taber sig i det Fjerne.)
2den Scene.
Pigen. – Margit ( fra Venstre)
Pigen
Christ fri mig! Min Frue, er I staaet op?
Margit
Jeg er frisk og vel, Du kan gaa hen og sove.
Vent, sig mig, ere alle Gjæsterne borte?
Faksimile
side: 125
125.
Pigen
Nei, ikke Alle. Nogle blive Natten over;
de sove allerede.
Margit
Og Gudmund Alfsøn?
Pigen
Han sover nok ogsaa. Han gik for lidt si-
den ind i sit Kammer, der lige over Gangen.
(peger ud til Høire)
Margit
.
Godt, Du kan gaa.
Pigen

(gaaer ud til Venstre.)
3die Scene.
Margit
(alene.)
Faksimile
side: 126
126.
Margit
.
(sætter sig hen ved et aabent Vindu til Høire.)
Imorgen saa drager vel Gudmund herfra,
Han drager vel ud i den Verden vide;
Jeg sidder igjen med min Huusbond , og da –
Mig vil det gaa som Blomsterne smaa,
Som den fattige Urt, som det knækkede Straa,
Jeg har kun at visne og lide. –
Jeg hørte engang om et blindfødt Barn,
Som voxede op i Leg og i Glæde;
Moderen spandt et Trolddomsgarn,
Som mægtede Lys over Øiet at sprede.
Og Barnet skued’ med undrende Lyst
Over Bjerg og Sø, over Dal og Kyst.
Da svigted’ de koglende Kunster brat,
Og Barnet gik atter i Mulm og Nat,
Faksimile
side: 127
127.
Det var forbi med Gammen og Lege,
Af Sorg og Længsel blev Kinderne blege,
Det sygnede hen og leved’ alle Dage
I en evig, en endeløs Klage! –
Ak, ogsaa disse Øine var blinde
For Sommerens Liv og for Lysets Skjær –
( springer op.)
Og nu at sluttes i Buret inde!
Nei, nei, min Ungdom er mere værd!
Tre Aar af mit Liv har jeg offret ham,
Min Huusbond, men nu maa det briste!
Mægted’ jeg længere Sligt at friste,
Maatte jeg være som Duen tam.
Her kjedes jeg tildøde af smaalig Kiv;
Gjennem Verden gaaer der et bølgende Liv, –
Gudmund vil jeg følge med Skjold og med Bue,
Faksimile
side: 128
128.
Dele hans Fryd og mildne hans Kummer,
Vogte hans Fjed og værge hans Slummer;
Alt Folket skal undrende staa, naar de skue
Den bolde Ridder og Margit, hans Viv. –
Hans Viv! O, Fader, tilgiv, tilgiv!
Jeg veed ikke selv hvad jeg taler!
Send mig din Fred, som læger og svaler!
(Pause.)
Signe, min Søster, hende jeg skulde
Lægge før Tiden i Mulde?
Og dog, hvem veed, hun er ung endnu,
Hun bærer ham vel ikke saa dybt i sin Hu.
( tager den lille Flaske frem.)
I denne Flaske – med den jeg kunde –
Saa maatte min Huusbond for evigt blunde.
( forfærdet .)
Faksimile
side: 129
129.
Nei, nei, den skal kastes paa Elvens Bund!
( vil kaste den ud af Vinduet, men standser.)
Og dog, jeg kunde i denne Stund –
( hviskende , med en vellystig Gysen.)
Hvad for en fristende, koglende Magt
Er der dog ikke i Synden lagt!
Mig tykkes den Lykke vinder i Priis,
Som maa kjøbes med Blod, med min Sjæls Forlis !
4de Scene.
Margit. – Bengt (fra Baggrunden. Han
er kjendelig beruset.)
Bengt
Seesaa, det var et Gilde, som vil spørges
over hele Bygden. ( bliver Margit vaer.)
Naa, er Du der? Du er kommen Dig igjen,
det maa jeg lide.
Faksimile
side: 130
130.
Margit

(der imidlertid har gjemt Flasken)
Er Porten lukket?
Bengt

(sætter sig til Venstre)
Jeg har sørget for Alt; jeg fulgte de sidste
Gjæster ned til Ledet. Men hvor blev Knut
Gjæsling af ikvæld? – Margit! fyld mig
Bægeret der, jeg er tørstig.
Margit

(fylder Bægeret som staaer foran ham paa
Bordet og siger, idet hun gaaer over til Høire
med Mjødkruset.)
Du spurgte om Knut Gjæsling.
Bengt
.
Javist gjorde jeg! Den Praler! Jeg mindes
nok at han truede mig imorges.
Faksimile
side: 131
131.
Margit
Han brugte værre Ord ikvæld da han reiste.
Bengt
Gjorde han? Det er godt; jeg vil slaa ham
ihjel.
Margit

(smiler foragteligt.)
Bengt
.
Jeg vil slaa ham ihjel, siger jeg; jeg er
ikke ræd for at møde ti slige Karle som
han. Derinde paa Væggen hænger min Faer-
faders Øxe, Skaftet er indlagt med Sølv, og
naar jeg kommer med den, saa – ( slaaer i
Bordet og drikker.)
Imorgen ruster jeg mig,
jeg drager ud med alle mine Mænd og slaaer
Knut Gjæsling ihjel. ( drikker igjen.)
Faksimile
side: 132
132.
Margit

(afsides)
At leve her med ham! O Gud, o Gud! ( vil
gaa.)
Bengt
Margit! kom hid, fyld mig Bægeret igjen.
(Hun nærmer sig. Han vil drage hende ned
paa sit Skjød.)
Ha, ha, ha! Du er vakker,
Margit! Jeg holder af Dig!
Margit
Slip mig! ( river sig løs og gaaer med Bægeret
over til Høire.)
Bengt
Du er ikke føielig ikvæld. Ha, ha, ha! Du
mener det vel ikke saa ilde.
Faksimile
side: 133
133.
Margit

(sagte, idet hun fylder Bægeret.)
Var det saa sandt det sidste Bæger jeg
skjænkte for Dig. ( vil gaa ud til Venstre .)
Bengt
Hør, Margit! een Ting kan Du takke
Himlen for, og det er, at jeg tog Dig tilægte
før Gudmund Alfsøn kom igjen. (Margit
standser.)
Ja, for hans hele Eie er ikke Ti-
ende{ <...> }delen saa stort som min Fædrenearv, og
dog er jeg sikker paa han havde beilet ef-
ter Dig, dersom Du ikke havde været Frue
paa Solhoug .
Margit

(med et Blik til Bægeret.)
Troer Du?
Faksimile
side: 134
134.
Bengt
Ja, det tør jeg sværge paa. Bengt Gautesøn
har to kloge Øine i Panden. Men nu kan
han jo tage Signe.
Margit
.
Og Du troer han vil –
Bengt
.
Tage hende – Ja, siden han ikke ˹kan˺ faa Dig;
men havde Du været fri, saa – Ha, ha, ha!
Gudmund er ligesom de Andre, han misunder
mig at jeg er din Huusbond, det er derfor
jeg kan saa godt lide Dig, Margit! – Skjænk
mig Bægeret fuldt, – til Randen! (Margit
gaaer hen til Høire og gjør som han siger.)

Knut Gjæsling beilede jo efter Signe; men
ham vil jeg slaa ihjel! Gudmund skal faa
Faksimile
side: 135

135.

hende; det er en brav Karl. Tænk Dig,
Margit, hvor godt vi skal leve sammen
som Grander; om Sommeren drage vi paa
Gjæsteri til hinanden, og om Vinteren sid-
de vi herinde i Stuen saa lang Dagen er,
hver med sin Hustru paa Skjødet, og drik-
ke og snakke sammen om Løst og Fast.
Ha, ha, ha! I den første Tid vil vel
Gudmund see lidt umildt til mig naar
jeg favner Dig; men det forvinder han vel
snart kan jeg tro.
Margit

(har under hans Ord forraadt en stedse sti-
gende Sjælekamp; endelig tager hun Flasken
frem.)
Faksimile
side: 136
136.
Bengt

(uden at lægge Mærke dertil)
Naa, fyld mig Bægeret!
Margit

(afsides.)
Dette er mere end et Menneske kan bære!
( Hælder Indholdet i Bægeret, kaster Flasken
ud af Vinduet og siger:)
Dit Bæger er fuldt!
Bengt
.
Det er godt!
Margit

(gaaer mod Venstre; men standser kjæmpende
med sig selv og nærmer sig atter Bægeret som
om hun angrede sit Forsæt.)
Bengt
.
(leende, idet han lægger sig tilbage i Stolen)
Faksimile
side: 137
137.
Naa, venter Du paa mig? Gaa Du kun,
jeg kommer snart efter.
Margit

(pludselig bestemt.)
Dit Bæger er fuldt, der staaer det!
( gaaer hurtig ud til Venstre.)
5te Scene.
Bengt. – Strax efter en Huuskarl
fra Baggrunden.)
Bengt
Jeg kan godt lide hende; det angrer mig
ikke at jeg tog hende tilægte, skjøndt
hun ikke eiede mere Arvegods end Bægeret
der og de Søljer hun stod Brud med. ( gaaer
hen til Høire og griber Bægeret.)
Faksimile
side: 138
138.
Huuskarlen

( forskrækket )
Herre! Herre! I skynde Jer ud det rappeste
I kan. Knut Gjæsling rider med et væbnet Føl-
ge op mod Gaarden.
Bengt

(sætter Bægeret ned.)
Knut Gjæsling? Hvem siger det?
Huuskarlen
.
Nogle af Eders Gjæster saae ham nede paa Vei-
en, og saa drog de iilsomt tilbage for at vare
Jer ad.
Bengt
Godt, saa skal jeg da ogsaa –! Hent
mig min Faerfaders Øxe. (De gaa ud i Bag-
grunden.)
Faksimile
side: 139
139.
6te Scene.
Gudmund og Signe (komme fra Høire.)
Signe
Det maa da saa være?
Gudmund
.
Den yderste Nød
Tvinger os.
Signe
Ak, at drage
Som Flygtning fra Bygden hvor jeg er født!
( tørrer Øinene)
Og dog, jeg vil ikke klage;
Det er jo for din Skyld jeg drager afsted.
Gudmund! havde Du Kongens Fred,
Jeg blev hos min Søster.
Faksimile
side: 140
140.
Gudmund
.
Og næste Dag
Saa kom Knut Gjæsling med Sværd og Bue,
Og løfted’ Dig op paa Gangerens Bag
Og gjorde Dig til sin Frue.
Signe
.
Ak, lad os fly! Men hvor gaa vi hen?
Gudmund
.
Ude ved Fjorden har jeg en Ven;
Han skaffer os et Skib. Over salte Vande
Seile vi ned til de danske Strande;
De{ <...> }r kan Du tro det er deiligt at bo,
Der vil Du finde det fagert at bygge,
Der monne de yndeligste Blommer gro
Alt under Bøgenes Skygge!
Faksimile
side: 141
141.
Signe
.
Min arme Søster, Farvel, Farvel!
Som en Moder har Du mig vogtet og fredet,
Har ledet min Fod, har til Himlen bedet
Den frommeste Bøn for mit Held!
See, Gudmund! Lad os i dette Bæger
Drikke hende til; lad os ønske at snart
Hendes Sind maa igjen vorde freidigt og klart,
Og at Gud hendes Kvide læger.
( tager Bægeret.)
Gudmund
Det vil vi; vi drikke tilbunds for hende.
(studsende)
Nei, stands! Dette Bæger skulde jeg kjende
( tager det fra hende.)
Faksimile
side: 142
142.
Signe
.
Det er Margits Bæger.
Gudmund
.
Ved Himlen! Ja,
Nu mindes jeg! Dengang jeg drog herfra,
Monne Vinen i Bægeret gløde;
Hun drak mig til paa et frydeligt Møde,
Men det blev hende selv til Sorg og Nød.
Nei, Signe! Drik ikke Mosten sød
Af dette Bæger.
( slaaer Vinen ud af Vinduet)
Vi maa afsted!
(Larm i Baggrunden.)
Signe
.
Tys, tys! jeg hører Stemmer og Fjed!
Faksimile
side: 143
143.
Gudmund

(lyttende)
Knut Gjæslings Røst!
Signe
.
O, frels os Gud!
Gudmund
.
Vær rolig! Vel skal jeg værge min Brud!
7de Scene.
De Forrige. Margit ( fra Venstre )
Margit

( afsides .)
Hvad gjælder det? Er min Huusbond –?
Gudmund
og
Signe
Margit!
Margit
Gudmund og Signe! Er I her?
Faksimile
side: 144
144.
Signe
.
Margit, kjære Søster!
Margit

(forfærdet, idet hun bemærker Bægeret som Gudmund
har beholdt i Haanden.)
Bægeret! Hvem har
tømt det?
Gudmund
.
(forvirret.)
Tømt –? Jeg og Signe, vi vilde –
Margit

(fortvivlet)
Naade! Naade! Hjælp! De døer!
Signe
.
Margit! O Gud! hvad fattes Dig?
Margit
Hjælp! Hjælp! Vil da Ingen hjælpe?
Faksimile
side: 145
145.
8de Scene.
De Forrige. – Første Huuskarl og senere
Anden Huuskarl. (Begge fra Baggrunden)
Første Huuskarl
Fru Margit! Eders Huusbond –
Margit
Han, har ogsaa han drukket –
Gudmund

(afsides)
Ha, nu begriber jeg –!
Første Huuskarl
.
Knut Gjæsling har fældet ham!
Signe
.
Fældet!
Gudmund

(drager Sværdet.)
Faksimile
side: 146
146.
Endnu ikke, vil jeg haabe. ( sagte til Mar-
git.)
Vær rolig! Ingen har drukket af Bæ-
geret der.
Margit
Da priset være Gud, som frelste os Alle!
( synker ned i en Stol til Venstre)
Anden Huuskarl

( kommer, og standser Gudmund, som vil ile ud.)
I kommer for sildig! Herr Bengt er død!
Gudmund
.
Altsaa dog fældet!
Anden Huuskarl
Gjæsterne og Eders Folk har faaet Bugt med
Voldsmændene; Knut Gjæsling og hans Mænd
ere bundne; der komme de.
Faksimile
side: 147
147.
9de Scene.
De Forrige. – Gjæster og Huuskarle, som
føre Knut Gjæsling, Erik fra Hægge og flere
af Knuts Mænd
bundne mellem sig.)
Knut

(bleg og stille.)
Manddraber! – Gudmund! hvad siger Du til det?
Gudmund
.
Knut! Knut! hvad har Du gjort?
Knut
.
Det var en Vaadesgjerning, det svæ{g}rger jeg.
Han mødte mig i Svalegangen, det var mørkt
derinde og saa hug jeg uforvarende til med
Øxen.
Erik
.
Det er Sandhed!
Faksimile
side: 148
148.
Knut
.
Fru Margit! kræv hvad Bod I vil, jeg
er rede til at betale den.
Margit
.
Jeg kræver Intet; Gud maa dømme os Alle.
Dog jo, eet kræver jeg, lad fare Eders onde
Anslag mod min Søster.
Knut
.
Aldrig skal jeg mere prøve paa at løse mit
usalige Løfte. Tro mig, jeg skal bedre mig;
bare ikke min gamle Moder – det gaaer mig
mest til Hjertet. Gudmund! skulde Du kom-
me til Ære og Værdighed igjen, saa tal godt
for mig hos Kongen.
Gudmund
.
Jeg? Endnu før Daggry maa jeg ud af Landet –
Faksimile
side: 149
149.
(Studsen blandt Gjæsterne. Erik forklarer
dem hviskende Sammenhængen.)
Margit

(efter vexelvis at have betragtet Gudmund og Signe.)
Og Signe vil følge Dig? –
Signe
(nærmer sig bedende.)
Margit
Gud være med Jer Begge!
Signe
Kjære Søster!
Gudmund
.
Tak, Margit! Dog, lad os gjøre det kort.
( lyttende ) Tys! jeg hører Hovslag i Gaarden.
Signe
(ængstelig)
Der kommer Fremmede!
Faksimile
side: 150
150.
10de Scene.
De Forrige. – En Karl (fra Baggrunden)
Karlen
.
Kongens Mænd staa udenfor; de søge Gudmund
Alfsøn.
Signe
.
O, Gud i Himlen!
Margit
Kongens Mænd!
Gudmund
Saa er Alt forbi! O, Signe! at miste Dig
nu, det var det Tungeste jeg kunde friste.
Knut
Nei, Gudmund! dyrt skal Du sælge Livet; vi
ere Alle rede til at slaa for Dig.
Faksimile
side: 151
151.
Erik

(seer ud.)
Det nytter ikke; de ere os for mandstærke.
Signe
.
De komme herind! O Gud, o Gud!
11te Scene.
De Forrige. – Kongens Sendebud med
Følge (fra Baggrunden.)
Sendebudet
I Kongens Ærind’ søger jeg Eder, Gudmund
Alfsøn!
Gudmund
.
Godt! Men jeg er skyldfri, det sværger
jeg høit og dyrt!
Sendebudet
.
Det vide vi Alle!
Faksimile
side: 152
152.
Alle

(uden de nys Ankomne)
Hvorledes?
Sendebudet
Jeg har Befaling at byde Eder til Gjæst i
Kongens Gaard; han skjænker Eder sit Venskab
og rige Forleninger dertil.
Gudmund
Signe!
Signe
.
Gudmund!
Gudmund
.
Men saa sig mig –?
Sendebudet
Eders Avindsmand, Kantsleren Audun Hugleik-
søn er falden.
Faksimile
side: 153
153.
Alle
.
Falden!
Sendebudet
For tre Dage siden mistede han Hovedet
i Bergen. ( med dæmpet Stemme) Han havde
krænket Norges Dronning.
(I dette Øieblik staaer Solen op og kaster sit
Skjær ind i Stuen. – Margit, der har sid-
det hensunken i sig selv, reiser sig og træder
frem mellem Gudmund og Signe.)
Margit
Saa følger Straffen i Brødens Fjed!
Skjærmende Engle, fromme og milde,
Har naadigt skuet inat til mig ned,
Og reddet mig før det var forsilde.
Nu veed jeg at Livet vil mere sige
Faksimile
side: 154
154.
End Jordens Gammen, end Verdens Rige;
Jeg har følt den Anger, den Rædsel vild,
Som kommer naar Sjælen er sat paa Spil. –
Til den hellige Sunnives Kloster jeg gaaer.
(Gudmund og Signe ville tale.)
Stille! At rokke mig Intet formaaer .
( lægger deres Hænder sammen)
Gudmund! før hende hjem som Brud;
Eders Pagt er from, den skjærmes af Gud!
Gudmund
Signe, min Viv! – See Dagen rinder,
Det er vor unge Kjærligheds Dag!
Signe
.
Mine bedste Drømme, mine fagreste Minder
Skylder jeg Dig og din Harpes Slag.
Min ædle Sanger! I Sorrig og Lyst
Faksimile
side: 155
155.
Slaa kun din Harpe som bedst Du lærte;
Tro mig, der er Strenge dybt i mit Bryst
Som skal svare Dig i Fryd og i Smerte.
Chor
.
Over Jorden vogter Lysets Øie,
Værner kjærligt om den Frommes Fjed,
Sender Trøstens milde Straaler ned; –
Lovet være Herren i det Høie!

Forklaringer

Tegnforklaring inn her